KIRKECAMP

7.-9. juni 2024 PÅ MARIAGER EFTERSKOLE

 
 

Dyk dybere

I såvel vores egen kirke som rundt i vore søsterkirker oplever vi i denne tid en fornyet længsel efter at komme tættere på Gud og ind i Hans nærvær.

På kirkens seneste årsmøde, hvor der bl.a. var samtale omkring borde om kirkens vision og fremtid, var der to højdespringere i de tilbagemeldinger, der blev givet: “Åndelig udvikling” og et ønske om at “investere i den næste generation”. De efterfølgende områder var “socialt engagement” og “rummelighed”.

På KirkeCamp 2024 er der mulighed for at sammenfatte alle disse ønsker i ét. Weekenden er en enestående mulighed for, at vi kan søge Gud sammen, bygge relationer på tværs af generationer og i al vores forskellighed samt god tid til socialt fællesskab.

Alt sammen vil foregå i de fantastiske faciliteter og det naturskønne område, som Mariager Efterskole tilbyder.

Temaet har vi valgt at sammenfatte under overskriften: Dyk dybere. Hvis ønsket, vil der også helt konkret blive givet mulighed for, at vi kan fejre dåb sammen i Mariager Fjord.

Til at inspirere har vi i år inviteret Maria Fonnesbæk Makovini, der til dagligt er præst i Mariager Fjord Frikirke. For børnene har vi igen i år fornøjelser af at få besøg af Sanne og Peter Würtz fra Citykirken i Aalborg, der gennem et inspirerende og afvekslende program vil være sammen med vores børn. Bl.a. vil der i år blive gjort forsøg på at slå en ny fælles rekord, der forventes optaget i Børnenes Rekordbog. Der vil ligeledes blive selvstændigt program for teenagerne under dele af weekenden.

Alt i alt: En weekend du bare ikke vil gå glip af!

Ankomst og afrejse

Lejren åbner kl. 18. Ved ankomst vil man få anvist sit værelse. Derefter er der mulighed for at spise sin medbragte mad.

Opstartssamling og underholdning kl. 20.30.

Lejren slutter søndag over middag.

Husk

Dyne el. sovepose, lagen, håndklæde, sengetøj, udetøj efter vejrforholdene, båltøj, bibel, idrætssko til brug i hallen m.m.

PRISER OG PRAKTISK INFORMATION

Voksne x 375 kroner

Studerende og pensionister x 225 kroner

Børnefamilier x 900 kroner

3-12-årige x 175 kroner

13-17-årige x 225 kroner

Betaling foregår ved overførsel af penge til kirkens konto (0828 3643697).

Der vil være slikbod på lejren.

Transport

Man sørger selv for transport. Hvis du ikke har bil, kan du spørge andre, om de har plads.

Alternativt kan man tage toget til Hobro, og så vil man kunne lave aftale om at blive hentet der.

TILMELDING

Tilmeldingsfrist: Søndag den 26. maj. Du er først endelig tilmeldt, når du har overført penge til kirken.

I tilmeldingen må du gerne nævne, om du har mulighed for at bage en bradepandekage og tage med.